Forslag til justering af fagudbud på STX

Hvordan skal vi ruste vores unge til at møde nutidens og fremtidens udfordringer og kriser? Der hersker en rådvildhed om, hvordan man i gymnasiet skal behandle tidens “vilde problemer”, fx kunstig intelligens, mistrivsel og mistillid til demokratiet. Der findes imidlertid allerede et fag i gymnasiet, som adresserer de forskelligartede udfordringer, nemlig filosofi. Det er desværre kun en lille gruppe valgfagselever, der møder faget, så tiden kalder på, at det får en mere central rolle.

En gruppe filosofilærere, som bl.a. kommer fra Filosofilærerforeningen for Gymnasiet og HF, har derfor fremsat et forslag om at justere fagudbuddet i det almene gymnasium (STX).

Forslaget er en obligatorisk valgmodel, hvor eleverne skal have to af de tre klassiske, humanistiske dannelsesfag oldtidskundskab, religion og filosofi. Modellen er kendt fra den nuværende ordning, hvor eleverne inden for alle andre faglige hovedområder end humaniora har et eller flere obligatoriske valg: Eleverne skal vælge minimum ét 2. fremmedsprog blandt en række, ét kunstnerisk fag blandt en række og to obligatoriske naturvidenskabelige c-fag ud af fire mulige. Ved at indføre denne model for de klassiske, humanistiske dannelsesfag sideordner man hovedområderne og giver eleverne mere valgfrihed.

Som bekendt er oldtidskundskab og religion i dag obligatoriske fag, mens valgfaget filosofi spiller en alt for lille rolle i det almene gymnasium. Modsat nogle fordomme er filosofi et aktuelt og anvendelsesorienteret fag, der arbejder innovativt med at sætte eleverne i stand til at forholde sig reflekteret, ansvarligt og handlingsberedt til mange af de problemer, som moderne, demokratiske samfund står overfor. Derfor bør det have en mere fremtrædende rolle i det almene gymnasiums fagrække.

Samlet set bygger filosofi bro mellem mange af de udfordringer, vi står over for, og de politiske intentioner, der udtrykkes i loven om de gymnasiale uddannelser §1, stk. 3: Faget har nemlig i kraft af sin kernefaglighed og tilrettelæggelse “et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed”, idet det lærer eleverne “at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund samt til deres udvikling”, ligesom faget bidrager til at “udvikle elevernes kreative og innovative evner og kritiske sans.”

At introducere filosofi som muligt obligatorisk fag vil styrke dannelsesdimensionen i STX og være en løsning på en række udfordringer for elever, der ikke har filosofi i dag:

Etik: Til den almene dannelse hører indsigt i etisk tænkning og dømmekraft. Nye teknologier stiller os over for vanskelige spørgsmål, som kræver nye etiske overvejelser (fx genteknologi, kunstig intelligens, overvågning og privatlivsbeskyttelse), men i dagens gymnasium møder eleverne kun etik obligatorisk i en religiøs rammesætning, nemlig i faget religion; det på trods af at de fleste elevers etiske standpunkt er sekulært.
Livsmestring og trivsel: Filosofi undersøger også grundlæggende spørgsmål om eksistens, værdier, moral og andre menneskelige erfaringer, hvorfor filosofi kan hjælpe eleverne med at formulere og udvikle elevernes personlige overbevisninger. Det giver dem mulighed for at nå ind til deres egne værdier og få formuleret deres egne holdninger og perspektiver i kritisk og konstruktiv dialog med klassekammeraterne. Faget giver værdifulde færdigheder og intellektuelle værktøjer til at håndtere udfordringer og spørgsmål, de vil stå overfor i deres voksne liv. Filosofi kan støtte eleverne i at reflektere over perfektionskrav og den ledsagende følelse af utilstrækkelighed og skam over ikke at kunne leve op til diffuse forventninger og idealer, som de fx møder på sociale medier. Det kan opmuntre dem til at fokusere på deres personlige værdier og mål i stedet for ydre pres.
Teknologiforståelse: Den teknologiske udvikling forandrer menneskers liv, og vi oplever lige nu en bekymring for, hvad den voksende digitalisering betyder for børns opvækst, for menneskelige relationer og for demokratiet. Det digitale samfund afføder et væld af filosofiske spørgsmål, som bør behandles systematisk: Hvad er det særligt menneskelige i en digital verden? Hvornår bruger vi teknikken, og hvornår bruger den os? Hvordan adskiller menneskets bevidsthed sig fra kunstig intelligens? Hvordan ændrer det digitale samfund betingelserne for politiske værdier som frihed, lighed og medindflydelse? Hvilke kompetencer og færdigheder skal uddannelsessystemet fremme hos børn og unge? Spørgsmålene viser behovet for et fag, der belyser teknologien fra flere vinkler, så eleverne udvikler dømmekraft, evne til at navigere i sin samtid og til at reflektere over egne handlemuligheder i en digitaliseret verden.
Erkendelse og sandhed: I filosofi arbejder man også med at forstå betingelserne for og udfordringerne ved produktion af ny viden; det handler om erkendelse og betingelser for sandhed. En indsigt heri er absolut uomgængelig i et samfund, der på den ene side i høj grad bygger på vidensøkonomi, og som på den anden side er udfordret af fake news og “alternative fakta”.
Studieforberedende overblik over vidensformer: I et højt specialiseret uddannelsessystem savner mange elever overblik. Faget filosofi er i sit væsen tværfagligt og beskæftiger sig med forskellige vidensformer, hvorved eleverne får et sammenhængsskabende overblik. Filosofi limer fagene sammen for eleverne og lærer dem, hvordan indsigter kan befrugte hinanden på tværs af fag. Filosofi spiller hermed også en særligt studieforberedende rolle, nemlig som optakt til de lange videregående uddannelsers obligatoriske element “Fagets videnskabsteori”.
Demokratisk dannelse og medborgerskab: Filosofi er et mundtligt dannelsesfag, hvilket betyder, at filosofi har et formål udover at overføre faktuel viden og færdigheder, nemlig at træne evnen til at føre en reflekteret, nysgerrig samtale i respekt for andre synspunkter. Filosofi giver rum til at eleverne kan arbejde med at forme deres karakter og personlighed ved at udfordre deres overbevisninger og hjælpe dem med at udvikle en dybere forståelse af deres eget liv og samfundet omkring dem. Gennem kritisk dialog med filosofiske tekster og gennem mundtlig dialog med læreren og klassekammeraterne former eleverne personlig myndighed og handlekompetence, der sætter dem i stand til at bidrage ansvarligt i et samfund med frihed og folkestyre. Filosofi motiverer eleverne til at melde sig ind i samfundet i stedet for at melde sig ud.